torsdag den 23. december 2010

Dead Space

Uha!
Er simpelthen lige nødt til at blogge..
Ved det er lang tid siden..
I skal også nok få en blog omkring min jul.. Den er hektisk :)

MEN!

Har lige hentet, installeret og spillet demoen til det nye Dead Space 2, der udkommer i slutningen af januar.
Uha! Blown away!
Må indrømme at jeg er mere end jævnt tilpas med det!

Til lige at opsummere spiller du fra Dead Space 1, denne midaldrende ingeniør, Isaac Clarke. I en lidt skidt situation, som nogen ligeså skidte karakterer har sat dig i, står du og skal bruge en Plasmacutter (Et slags skydevåben) til at skyde lemmerne af en hen del udenjordisk inficerede fjender.
Det gør du så også i 2'eren..

Spillet hører under genren Horror-Survival..
1'eren er bestemt også Horror.. Uhyggeligt meget af tiden. Lydsiden er hele tiden ganske fantastisk, og man ved aldrig hvornår næste chok kommer..
Det er SANDELIG ikke blevet mindre her i 2'eren.. I hvert fald ikke i demoen.. Der er tryk på hele tiden, og man bliver i hvert fald holdt vågen..

Jeg glæder mig! Og har du en PC eller en Playstation3, så køb spillet! Har du en Xbox bør du brænde den, eller pisse i den, købe en PS3, og så spillet :)

Jeg slutter lige med en trailer:


mandag den 8. november 2010

Daniel - Praktikant :D

En del af det, at uddanne sig til folkeskolelærer, er heldigvis stadig praktik.
Hvert år er man i praktik i en periode fra 4-7 uger, hvor man bliver tilknyttet en eller flere lærere, på en skole, og så skal indtræde i deres sted, og undervise deres elever i et mere eller mindre fastlagt forløb.

De første to år af min uddannelse var jeg på Skansevejens skole på Nørre Sundby, hos hhv en 6. og en 8. klasse.. Helt fantastiske praktikker, særligt 2. års praktikken, hvor det var tydeligt, at ens erfaring skinnede igennem, og man var markant mere sikker som underviser.

Nu er jeg så kommet ud i min tredje praktik, hvor jeg har en 7. klasse på Gammel Hasseris skole til Dansk og Historie, samt en 8. klasse til Historie.
I dansk arbejder vi med Identitet -Herunder faktisk blog. Og i løbet af de næste par uger vil der komme 23 nye bloggere, her på blogspot, da de alle skal oprette en blog. Det er jo i høj grad selvformidling, og det er et godt værktøj, da den både er privat, og offentlig.

I historie arbejder jeg i begge klasser med den franske revolution, samt den amerikanske, der lå forud for uafhængighedskrigen, som vi også skal have fat i.

De ryger i grupper senere idag, faktisk, og skal så selv indsamle information om en af perioderne i en af de to begivenheder. Det skal så ende i en fælles tidslinje, for at nuancere undervisningen, så de lærer af hinanden, og ikke kun af mig. -Selvom jeg ved meget:D

Min oplevelse indtil videre, har været ganske fantastisk. Jeg har en god praktiklærer herude, og det faktum at vi er ude alene, og ikke i grupper, giver også en vis frihed, og en anden slags ro, hvilket er dejligt at opleve.

Forhåbentlig vil denne praktik være et hit, det tyder det i hvert fald på indtil nu. Har været her i to uger nu, og har 4 tilbage efter på onsdag.

Og lur mig om ikke det bliver helt fantastisk!

Sidenhen vil i få en blog, med links til alle elevernes blogs! Så kan i jo bedømme, om de er gode eller dårlige bloggere.. Det har de allerede gjort om jer :)

fredag den 5. november 2010

Star Wars: The Force Unleashed II


Så fik jeg det!

Eller, har haft det siden i fredags..
2'eren til spillet, som blev mit første platin.

Etteren kunne jeg vældig godt li', så jeg var spændt på hvorvidt 2'eren bare var pang..
Har haft spillet lidt demo, og sådan, hvor spillet virket ganske imponerende, særligt grafisk..
Imidlertid er der visse dele af spillet, der umiddelbart kunne være gjort bedre..

-
Du er fra etteren af blevet bekendt med din figur, Starkiller, som du også her tager fat i.. Eller er det ham? Eller er det en klon? Darth Vader gør alt hvad han kan for, at forvirre dig, og end ikke slutningen er helt klar. Historien fejler dog ikke noget. Du er sur på Vader, og med ganske god grund. På din, relativt korte, rejse for, at løse mysteriet om din egen identitet, samt jagten på Juno Eclipse kommer du så forbi et sortiment af forskellige udfordringer.

Udfordringerne fejler som sådan ikke noget.. De er bare ikke særligt.. Udfordrende.. Selv på Unleashed (Sværeste niveau - Very Hard) byder spillet kun på få frustrationspunkter, og ingenlunde noget nær det man så i 1'eren.. Nu bedømmer jeg ikke et spil udfra hvor mange frustrationspunkter det har.. Men det meste af tiden i 2'eren har du slet ingen problemer med at slå fjender ihjel, eller klare de små "puzzles"..

Som jeg fik nævnt er spillet ikke ret langt. Det er synd. Det består blot af 8 "hovedlevels", og selve historien kan klares på 5-6 timer, hvis man sætter sværhedsgraden ned. Det er synd, og det synes at være tendensen, når jeg læser rundt, om andre spil i samme genre.

Grafikken i spillet er dog rigtig flot! Der er lige en enkelt cutscene der virker ufærdig, men ellers er spillet meget imponerende, og følger rigtig godt med tiden!

Bossfights er der også her i spillet.. Men.. De er altså ikke synderligt svære.. Og den sidste er direkte kedelig.. Man kunne godt have kortet den lidt ned, og stadig få det samme ud af den, rent flof-mæssigt..

Selve spillet har dog fastholdt mig i en underholdt position, og jeg fik lov, at tæve Stormtroopers med to (2!! -TO!) lyssværd! Så jeg er ganske tilfreds, også trods varigheden..

MEN!
Så har man valgt at lægge Challenges ind.. Challengerooms mere specifikt.. 10 forskellige "prøver" man skal igennem.. Det unlocker dels nogle flere lyssværd, dels nogle kostumer, og naturligvis et par trophies..
Ikke nok med du skal igennem dem, så skal du også score guldmedalje i dem alle.. Og altså.. Nu har jeg fået det, og det var ikke så slemt igen.. God of War I fandt jeg værre.. MEN! Hvorfor er det man bruger krudt på det? Jeg føler ikke jeg får noget som helst ud af de prøver.. Hvorfor ikke bare lave et level eller to mere? Særligt det her spil ville ikke tage skade af et par ekstra timer i selve spillet..
Suk..

Platinet (Billedet i toppen :D) fik jeg igår aftes.. Har brugt 14 timer siger mit savegame..
Det er jo ikke meget.. Har dermed betalt godt 30kr i timen.. Modsat Just Cause 2, hvor jeg ikke betalte meget mere end 3kr i timen, trods prisen på spillet ikke var meget lavere..

torsdag den 28. oktober 2010

The Social Network!

Den var jeg inde og glo igår, sammen med Bitten..

Filmen handler om Facebook.. Eller nærmere.. Mark Zuckerberg der har udviklet det..

En ganske fantastisk film..
Vil ikke fortælle så meget ligenu..
Bare lige vise traileren..


mandag den 18. oktober 2010

Piranha 3D

....

Jeg var med Peter inde og se den igår.. Piranha 3D.. Som jo bare er Jaws med piratfisk, og så titusinder gange dårligere!

Effekterne er ringe, karaktererne har ingen dybde.. Jamen.. Den kan ingenting.. Der er silikone fra en side af i form af Kelly Brook, og Riley Steele.. Men for fanden..
Den er fail på så mange områder!
Jeg forstår simpelthen ikke hvordan den kan være rated til 6,5/10 på IMDb.. Men fuck det..

I får lige slutningen at se.. Et halvdårligt klip, men det runder det sku meget godt af..

mandag den 4. oktober 2010

Worms 2, Tomb Raider: Underworld Oooog Call of Duty Classic!

Fuck yeah!

Så fik jeg de tre platintrofæer!

Egentlig vil jeg ikke skrive så meget..

Men lidt alligevel..



Worms 2.. Jah.. Alle kender Worms.. Fantastisk bette strategispil, hvor målet er at fjerne modstanderens orme, inden han fjerner dine.. Disse orme har diverse mere eller mindre sindsyge våben til rådighed, heriblandt betonæsler, eksploderende får, og gale køer! - Hæng iøvrigt på en af de næste dage for, at læse om et andet spil, med sindsyge våben!
Worms serien består efterhånden af MANGE.. De fleste på PC, men på PSN er der altså udgaver der egentlig fusionerer PC udgaverne til indtil nu to fine udgaver!
1'eren ejer jeg også, men der findes ikke platin desværre..
Det gør der til 2'eren, og selvom det ikke bare var sådan, at få, så var det bestemt sjovt!
Glæder mig til 3'eren en dag kommer til PSN.


Tomb Raider Underworld........
God idé.. Acceptabel grafik for tiden.. Acceptabel historie... LORTECONTROLS! NEJ hvor er de ringe! Og NEJ hvor er de den eneste grund til at det spil er bare lidt svært!
Men egentlig.. Ja.. Det er et klassisk Tomb Raider spil, bare ikke halvt så fantastisk udført som 1'eren og 2'eren tilbage i 90erne..


Call of Duty Classic!
Ser i, dér er en lille godte!
Fantastisk shooter! Købte det oprindeligt for at få en god WW2 shooter.. Og det har jeg fået.. Ligesom PC udgaven skal du spille godt 20 missioner, hvor du både er amerikanere, briterne, og ikke mindst russerne!
Du skal sørme skyde nazister, og vinde WW2.. Og kan ligeså godt afsløre! Du vinder - Nazisterne gør ikke!

Platinet deri er så tilgengæld rigtig svært! At komme igennem Veteran niveau (Hardest) er RIGTIGT svært.. Og der er MANGE frustrationspunkter! Men det lykkedes jo til sidst :)
Så 3 trofæer af platin siden sidst! 31 er vi på nu :)

tirsdag den 21. september 2010

Bosoms!

Er simpelthen nødt til at dele det her med jer!


Det hamrende morsomme, for mig at se, kommer efter 1:16 og frem!

Enjoy your day!

lørdag den 18. september 2010

IKEA - Be my savior!


Jeg synes jo IKEA er tæt på den bedste møbelforretning der findes..

Ja ja, det skal samles selv, og ja ja, du finder ikke massivt egetræ derude.
Men det er virkelig billigt! Og udvalget er ganske imponerende, synes jeg! Du kan jo få alt!

Til Oktober engang skal jeg derud igen, og der skal jeg have det sidste møblement til lejligheden!
Det bliver blandt andet sådan en minikommode. Den vil jeg bruge som sengebord, da den vil passe perfekt ind. Skal bare lige sørge for, at få det andet hensat inden. Sikke en ballade der kommer, hvis blot man sætter det ned i gården :)

Engang vil jeg også have en Expedit minirumdeler. En af dem der kan hænge på væggen. I dem er der nemlig plads til ringbind. Men det er nu ikke ligefrem akut på nuværende tidspunkt, trods jeg har sorteret ALLE mine papirer, og smidt disse i ringbind.

Den her blog er egentlig ikke rigtig om noget. Men tænkte det skulle være der alligevel.

Tror også jeg vil lave en blog om min "nye" lejlighed. Ny i den forstand at man kan se gulvet, gå rundt uden at få ting i fødderne, og faktisk synes den er pæn og roomie. :D
Og vil også lave en om mine film. Nu er de nemlig kommet på plads, efter at Bitten har raidet dem.. Eller, fået et par af mine film. Særligt de der er skiftet ud til BRD's.

Men for nu, må i have en god weekend!

torsdag den 16. september 2010

Toy Story 3! - 3D

Yay! - Joachim og jeg var inde og se Toy Story 3 i lørdags! Helt fantastisk film!

Nu er det 11 år siden at 2'eren udkom, og den har for mig stået som den bedste filmefterfølger, overhovedet!

Men lad os høre lidt om Toy Story 3.. Har du ikke set den, men har planer herom, bør du sq nok ikke læse skide meget videre..

Vi følger vores venner, de fleste af dem i hvert fald, nu her, 11 år efter, hvor Andy er blevet voksen. Sådan da.. 17 år gammel, og på vej til College!
Og der tager man åbenbart ikke sit legetøj med!
Så de bliver sorteret fra, umiddelbart først til loftet, men ulykker forekommer, og de ender hos en børnehave!
Men! Trods der er mange børn, der vil lege, så er det slet ikke så rart at blive leget med på den måde! Det er voldsomt, det er ondt.. Og der hvor de rare børn er, hersker en gangsterlike bjørn..
Kampen mod denne, og de strabadser der skal igennem er hvad 3'eren omhandler!

Og den er helt fantastisk! Glæde, sorg, vrede og fortvivlelse er nogle af de følelser den bringer frem. Og det er en god ting, når film kan det, altså!

Vi så den så i 3D..
For fanden hvor er det overvurderet..
Hvorfor skal jeg sidde med de her tåbelige plastikbriller, og forvirre mit stakkels syn fuldstændig?
Wow.. Det kommer ud i hovedet på mig.. Ja ja.. Men det ser jo ikke ægte ud..
De første 10 minutter skulle mine øjne lige vænne sig til lortet, og derefter blev det bare træls..
For det der ikke er i 3D fokus bliver pisse utydeligt, meget mere end en normal 2D film..

Nænej! 3D er for mig ikke noget jeg skal bruge! Jeg kommer ikke til at bruge en 3D fjernsyn, og lur mig om ikke det forsvinder igen, sometime.. - Igen!

onsdag den 15. september 2010

Tørke

Jah..

Det er ikke vejret..
Jeg har bare ikke rigtig noget, at spille for tiden!
Jeg har spillet lidt sporadisk...

Men hvad skal jeg mon spille?
Altså jeg har Tomb Raider Underworld som jeg kunne spille.. Det er bare ikke særlig fantastisk.. Ikke endnu i hvert fald :)
Så har jeg også Call of Duty Classic ligenu.. Men gider ikke en shooter ligenu.. Men hvad gider jeg?

Uncharted 3... Mafia III.. GTA V.. Og Red Dead Redemption 2...
Desværre er ingen af disse bare tæt på at udkomme, eller for den sags skyld blive offentliggjort :D

Jeg har dog spillet lidt udvidelse til Mafia II.. Den er ret sjov faktisk, og lur mig om jeg ikke kommer til at spille den lidt mere..
Jeg har også spillet den ene af udvidelserne til Star Wars: The Force Unleashed.. Har spillet den udvidelse der foregår på Isplaneten Hoth, hvor StarKiller (Dig) skal tæve Luke Skywalker.. Det er sq meget sjovt..
Der er to udvidelser mere, som jeg nok også kommer til at game..

Orv! Imorgen klokken 13 vil der være en blog om Toy Story 3 iøvrigt!

Indtil da.. Jah.. Kom gerne med forslag til hvad jeg kunne game på min Playstation..

lørdag den 4. september 2010

Mafia II

Det for mig, længe ventede spil Mafia II!

Nu har jeg været igennem det - Helt igennem det - og tænkte i den forbindelse lige at skrive lidt om spillet, trofæerne, og i det hele taget mine indtryk :) Det plejer jeg jo.. I hvert fald til de relevante spil :)

Jeg havde snydt lidt hjemmefra, og allerede prøvet demoen, før jeg fik spillet. Det fik jeg iøvrigt 3 dage før det egentlig skulle udkomme -Yay!

Demoen viser fint hvad spillet går på, combatsystemet, osv, og selvom det godt nok er en scene fra spillet du spiller, så bliver der ikke spoilet eller noget.
Efter at have spillet demoen var jeg godt tilpas. Det var nemt at styre, hvad man lavede virkede heller ikke ensformigt eller noget. Ligeså virkede spillet rigtig flot, og det var tydeligt at mærke at de virkelig har gjort noget ud af, at det skal virke så virkeligt som muligt, både grafisk, og hvad der sker.

Mafia II handler om dig - Du er Vito Scaletta - en amerikansk-italiensk mand, hvis far flygtede til USA lige inden Vito's fødsel. Vito er født i 1925, og vi får intro'en 18 år senere, i 1943.. Her laver han noget kriminelt, og får buddet om at blive udsendt til Italien, for at bekæmpe Mussolini. Dette tilbud tager han imod, og så starter første kapitel!
Du bliver kastet midt ud i en WW2 scene, hvor du skal stoppe en henrettelse af nogle civile. Det ender med kaos, og at du er lige ved at dø, da den lokale Mafiaboss kommer, og overtaler ALLE de italienske soldater til at overgive sig.
- Her stifter Vito første gang bekendtskab med Mafiaen.

Efter at være blevet skudt bliver Vito sendt hjem, og kommer hurtigt i kontakt med sin gamle ven Joe, som siden Vito blev udsendt har lært en Mafioso at kende.
Således drages de to ind i livet som gangster, hvilket inkluderer likvideringer, juveltyverier, bombninger, og de mest spektakulære hævnagter længe set!

Historien strækker sig over en noget længere periode end man normalt ser med denne type spil, hvorfor det lige er sådan vil jeg ikke afsløre, men lad os sige at spillet har flere sider af en kriminels liv end man normalt ser i spil.

Historien er helt fantastisk, og skulle jeg give karakter blot for den, ville den uden tvivl score 10/10, lige dér!

Men men men.. Der er flere aspekter :)

Spillet er bygget op som et freeroam spil, i ved - dem jeg elsker!
Imidlertid er det begrænset hvor meget man udnytter det. Historien er bygget op i kapitler, og GPS'en viser dig konstant hen til næste storymissionpunkt, hvorfor man ikke rigtig får lejlighed til, at foretage sig noget andet imellem.
Det er da også begrænset hvad du kan lave.. - Du kan røve forretninger, det er egentlig meget sjovt.. Du kan også stjæle biler og sælge dem hhv til skrot eller eksport. Derudover er der få sidemissions i spillet, som du også kan tage.
Der er naturligvis også en collectible du kan rende og samle, ligesom GTA har duerne, og inFamous har de her blast shards.

Derudover har du da også fuldstændig frie hænder mht rute.
Bilkørsel er nemlig en stor del af spillet, og nogle gange bruger man noget kun energi på at fise fra punkt B til C, men det betyder ikke det store, for bilerne er rigtig fine, flotte omgivelser, og så har man tilføjet lidt mere til den del af spillet, end fx GTA har det:
Du har, for første gang i et freeroamspil, et speedometer. - Det viser hvor mange MPH du kører, hvilket også hjælper dig til at følge med i om du kører for stærkt. I tilfælde af du kører for stærkt så klapper fælden! Kører du fx i en 40mphs zone med 60mph forbi en patruljebil, så sætter den efter, og forsøger at give dig en bøde.
Ligeså sætter de efter hvis du koliderer med en anden bil, med politiet selv, eller hvis du kører nogen ned.. I GTA kan du køre ligeså råddent du vil, så længe du ikke slår folk ihjel, eller rør politiet.
Desværre har man i Mafia ikke lige fuldt den helt til døren. Du kan stadig køre i modsatte vejbane uden de reagerer, ligesom du kan passere et kryds hvor der er rødt.
Men bare det at man skal køre stille og roligt giver meget til spillet! Det giver også en følelse af at du er nødt til at holde relativt lav profil.
Skulle fælden alligevel klappe kan du i de fleste tilfælde betale dig ud af problemet :D

Der er fire systemer du bruger i spillet - Når du kører, når du skal snige dig, når du skal skyde omkring dig, og når du skal i fistfight.
Det første du stifter bekendtskab med er som nævnt at du skal skyde. Og det fungerer rigtig godt! Der er en hvis auto-aim funktion på, men så alligevel ikke. Det afhænger fuldstændig af våben, og hvordan du har det. Men under alle omstændigheder kan du poppe ud fra en dækning og relativt hurtigt få sigte på "the bad guys" - Det er ikke nemt at beskrive, men det fungerer rigtig godt!
Ligeså gør stealthdelen af det. Du kan snige dig, du kan gemme dig op af vægge, lave stealthkills, og i det hele taget undgå at gøre dig bemærket, hvad enten det er i missioner, eller på flugt fra ordensmagten.
Det sidste system, Melee systemet er også ganske udmærket. Det er naturligvis mere simpelt end Tekken og Streetfighter, men stadig mere avanceret end både GTA, The Saboteur, osv. - Du har counterattacks, combos, finishing moves, og i det hele taget lige det der gør det liiiige en tand mere interessant at gå i en fistfight, frem for bare at pløkke knoppen af dem, selvom det unægteligt også er morsomt.

Vi skal også lige runde de to collectibles der er i spillet.
Igennem storyen, og KUN igennem storyen er der 50 playboy magasiner der skal findes. Det er synd at du kun kan hitte dem i missionerne, da det endnu engang begrænser freeroam elementet. - Meen, det er nu en fornøjelse at finde dem :) - Der er naturligvis et trofæ koblet til det, som er rart at få, men hver gang du samler et af bladene op, kommer en ucensoreret playmate altså op på din skærm! Og det er altså ganske vintage piger! Kønne er de nu, de fleste af dem.. - Og for at se hvor beskidt man har været, kan man naturligvis se i statistikkerne hvor lang tid du har brugt på, at glo på pigerne :)

Den anden collectible i spillet kan du samle imellem missionerne - Det er en række wanted plakater med forskellige kriminelle. Hvorfor du skal pille dem ned, det ved jeg virkelig ikke, men ned skal de. 159 er der af dem. Det tager noget tid, men det er ikke svært. Imidlertid hænger de simpelthen så tåbeligt, taget i betragtning af hvad en Wanted plakats formål egentlig er.
Men alligevel finder man nogen hængende i et skur, eller lign. Så dumt..

Nu vil jeg lige prøve noget nyt, og så lave en pros and cons liste, med en afsluttende karakter:

Gode ting -
+ Fantastisk historie
+ Flot grafik
+ Godt combat, shooting og Meleesystem
+ Gode inputs med realisme i færdselsystemet
+ Playboy magasiner som collectible

Dårlige ting-
+ Ikke Freeroam nok!
+ Ligegyldige wantedplakater
+ Man kunne godt have gjort lidt mere ud af realismeforsøget.

Endelig karakter:
9/10 - Fantastisk spil :)

Og så lige endeligt trofæerne til spillet!


For igår aftes fik jeg mit platintrofæ derfra.
Reelt ikke et skide svært platintrofæ, men det er da alligevel rated til lige under 5/10 i diff.

Der er mange trofæer, naturligvis for de collectibles, som nok er de mest tidskrævende. Der er en række storytrofæer, og så for at gennemføre på Hard - Det kan dog godt være en smerte i numsen til sidst i historien, hvor det virkelig strammer til!
Så er der også nogle "bonus" trofæer, hvor du blandt andet skal køre med 30mph eller mere i mere end 5 minutter.. Du må på intet tidspunkt komme under de 30.. Ligeledes er der et hvor du skal nå en fart på 125mph. - Det gør ondt at ramme muren bagefter!
Men overordnet ikke nogle vilde. Men de er sjove at opnå, og når nu spillet er så fantastisk, er trofæerne fuldstændig ligegyldige!

Med det platin nåede jeg 28, og selvom de ikke betyder så meget som de gjorde engang, så er de da rare at have.


mandag den 23. august 2010

To Eksperimenter!

Igår sad jeg i toget på vej fra bryllup jo..
Og hvordan bruger man så tiden fornuftigt i et tog?
Nogle mennesker foretrækker at læse, andre høre musik, nogen har været fornuftige og medbragt 3G Internet af en art, så de kan lure på nettet, mens en hel fjerde gruppe af mennesker nyderat bruge en god lang togtur på at sove.

Ingen af delene benyttede jeg mig dog af..
Jeg brugte blandt andet noget af den sidste times tid på at skrive dette blogindlæg.. - Så egentlig er det jo lidt TV-køkken snyd :D

De første omkring 100 minutter brugte jeg så på at se en film..
En for mange ukendte film nok..
"The Experiment", en relativt ny Amerikansk udgave af den tyske film "Das Experiment".. Egentlig er "The Experiment" baseret på "Das Experiment" som oprindeligt er baseret på nogle sociopsykologiske eksperimenter der har fundet sted for år tilbage.
Disse gik ud på at en gruppe af 26 blev delt op som hhv fanger og fangevogtere
i et lukket miljø, som skulle fungere som fængsel.

Dermed er grunden for filmen jo lagt.
"Das Experiment" så jeg første gang med min daværende Tysklærer Wolfgang Schmitz..
Og allerede dengang var jeg rigtig godt tilpas med filmen. Den tyske udgave er også helt fantastisk, ikke mindst fordi handlingen, og hvad der sker i filmen er fuldstændig absurd, og den kan virkelig sætte mange tanker igang om hvordan vi egentlig opfører os overfor hinanden, og hvorvidt det kan betale sigat stille sig op imod autoriteter, hvis de foretager sig noget dumt.

Nu var det jo så "The Experiment" jeg satte mig til at se i toget.
Den har Adrien Brody i hovedrollen. Han er en fantastisk skuespiller, og er, modsat rollen i Predators, som skabt til denne. Han spiller en afslappet, venstreorienteret, intelligent fyr, som mister sit job, og for at få flere penge ($14.000 over 14 dage) melder han sig altså til dette projekt. I den tyske udgave spilles rollen af Moritz Bleibtreu, som er en ganske kendt tysk skuespiller.. Her hedder figuren Tarek hvor den i den amerikanske udgave altså hedder Travis.
Fælles for de begge er dog, at der er en pige, der motiverer dem begge til at få nogle penge, men også til at gennemføre projektet. I begge tilfælde er det en ny flamme, som de har mødt få dage før.

Adrien Brodys karakter bliver optaget til eksperimentet, ligesom 25 andre, heriblandt Forest Whitakers person. Ydermere kommer der en fyr en, som sidenhen vil vise sig at skulle dele celle med Travis.

De bliver altså delt op til eksperimentet, og visse regler bliver fremsagt fra forskernes, de ansvarshavendes, side. Heriblandt er reglen at der ikke må bruges vold. Men også at fangevogterne SKAL finde en passende straf til overtrædelse af de øvrige regler.

Og ja..
Hurtigt løber eksperimentet af sporet..
For meget mere vil jeg dog ikke afsløre, da begge udgaver virkelig er gode film!
Jeg var i hvert fald meget tilpas med den amerikanske udgave også, selvom det kunne
være gået SÅ galt.

Dog vil jeg lige fremhæve en scene henimod slutningen.. Vil forsøge ikke at afsløre alt for meget :)

Men det er en scene for en af grupperne jagtes af den anden igennem facilitetens rammer.
Man har fra instruktøren valgt at sætte billederne i slow, og virkeligt fremstille det som en jagt. Som var det løver efter gazeller.
Og det virker SÅ godt. Sad og fik helt gåsehud og tænkte indeni mig selv "YAAH! FUCK YEAH!"
eller noget i den retning :D - Det kan jo så også give stof til eftertanke :D

Det er tydeligt at "The Experiment" er et remake af "Das Experiment", da der er mange fælles
scener. Men det gør slet ikke noget. Det gør heller ikke noget at det ikke er en tro kopi,
og at visse ting er udeladt. Ja selv at motiverne for Travis' og Tareks handlinger er forskellige.
For begge film er utroligt gode hver for sig.

Men derfor skylder man alligevel sig selv at se begge..!

Begge film vil jeg give 5/6 stjerner. Og jah. Se dem!
"Das Experiment" kan erhverves som DVD eller Blu-Ray, og bør være set af alle der elsker film,
særligt de med mere handling end bare vold..

søndag den 22. august 2010

Bedre sent end aldrig..

Nåja, så sent blev det da faktisk heller ikke..

Men lovede jo en blog om brylluppet i fredags..

Så det får i :)
Vi kan jo kalde det "Danmark ifølge Kansberg - Et normalt dansk bryllup" :)

Jeg startede dagen med at vågne 20 minutter før toget går.. For I der ved hvor jeg bor, har jeg altså et kvarter op til banegården, cirka.. Så jeg havde travlt..

Jeg nåede det dog.. På toget med mig, og i Fredericia 2½ timer senere hentede min kære fader mig :)
Herfra kørte vi hjem til dem, hvor min søster Regitze ventede, sammen med fars kone Inge, med lidt frokost.. Nomme!

Snart skulle kirken besøges, og vi nåede frem så vi var deroppe klokken 14.40.. Vielsen startede 15.00, så vi var i fin tid..
Ind kom Belinda 15.02, med Johnny - Det er en laaang historie at fortælle hans tilhørsforhold, men det er noget med ekskoner, tidligere ægteskaber, unge mødre, osv..

Men ja. Ind kom de, og hyggeligt var det. Smuk vielse. Men modsat Karen og Jonas' vielse var snakken om gud begrænset til det basale, og det der hører sig til i en vielse.

Efter vielsen, havde vi så reception, i et eller andet forsamlingshus, et sted i Danmark (?!).. Der var altså gode stole :D Hehe.. Vi blev stuvet ind i et bette lokale, hvor der kun var dækket op til 20.. Lidt uheldigt når nu vi var 75.. Men det passede sig, og det var jo i højere grad beregnet til receptionen, hvor man jo også mingelerer, og drikker stående, osv..

Klokken 17.30 mødte brudeparret op, og bød velkommen.. Klokken 18 kom vi så til bordet.

Forresten bestod af Lakseroulade med urtecreme.. Fuck det var godt! Det smagte altså fantastisk. Jeg kan rigtig godt li' laks, så det var velvalgt. Også ganske traditionelt med fisk til forret.

Efter forretten var der en række taler. Reglerne fra køkkenet hed, at toastmasteren måtte krænge alle indslagene ind mellem forret og hovedret, samt pausen mellem hovedret og dessert.. Derudover skulle hun også tilgodese rygerne, osv.. Sikke et arbejde! Særligt fordi der var 14 indslag med varighed op til 20 minutterish!

Et af de indslag var naturligvis brudens fars tale (Som så også er min far :D), brudgommen, og bruden selv.. Der var under fars tale en bevidsthed om, at det nu var ham der talte. Han er en udmærket taler, og det gik rigtig godt. Velforberedte taler, er som regel det bedste, når man magter det, og ikke blot står og læser.. Det gør han aldrig, og altså heller ikke igår. Det blev super godt, og jeg ved at både bruden og gommen følte sig tilpas :)
Under gommens tale, som iøvrigt var MEGET følelsesladet, var der altså også våde øjne overalt :D Ligesom det gentog sig da Belinda min søster, bruden, holdt sin.

Alle talerne blev iøvrigt efterfulgt af "Lad os rejse os, og udbringe en skål" som senere på aften blev til "Så gi'r han nok en lille en, en lille en(...)"

Nåhm.
Hovedretten bød på Kalvefilet, med en masse guf til, blandt andet baconærter (Ærter og bacontern blandet ssammen) -Som jo er den eneste måde at spise grønt på.. Det var også super lækkert...
Her er det også vigtigt at rose servicen! Kjønne piger :D - Og de var der altså med det samme med vinen og maden. Aldrig nåede glassen bunden.. Og det var tre velvalgte gode vine! Så også rødvinen, som jeg ellers ikke altid kan drikke, fik jeg drukket nogle glas af..

Desserten var også helt fantastisk.. Nøddekurv med is og bær.. Gumse!

Åh, ja! Og igennem hele festen var der en rigtig god stemning! Alle var glade, der var ingen klamme onkler, eller småfulde koner der skandalerede det hele...

Så en rigtig god oplevelse!

Nu sidder jeg så og har taget hul på den sidste time jeg er på Fyn.. Snart drager jeg mod Aalborg igen, for at tage hul på en ny undervisningsuge :)

Åh ja!
Det skal da lige siges at Belinda og Søren nu også er enormt mange IMERCO ting rigere :D
Og så er de også på billedet øverst i blogposten :D

Go' dag!

lørdag den 21. august 2010

Togtur.. I røven!

Jeg er generelt ikke meget for at køre i tog.. Og da slet ikke når der ikke er net.. Pff!

Men jah..

Nu er jeg nået frem til min destination. - Som i faste læsere vil vide, skal jeg idag til Bryllup.. Ja faktisk sidder jeg i kirken ligenu (Klokken 15 - d.21/8)..

Det skal nok blive hyggeligt, og der skal nok komme en blog. Måske inden jeg skal sove i nat.. -Vi ser.

Vil også lige ønske min nevø Andreas tillykke med sine 12 år idag!
Det er jo dårlig til at tro så stærkt det går.. 1½ år, så skal han konfirmeres, og derfra går det jo stærkt :D

Enjoy your days!

onsdag den 18. august 2010


I forbindelse med mit indlæg her på bloggen om Playlist numre, osv., har min kammerat Malte valgt at smide en playlist sammen på Grooveshark :)


Lyt til den, og lad høre :)
Husk at shuffle den!

tirsdag den 17. august 2010

Meine Playlisten!

Tjah.. Hvorfor ikke :D

Tænkte jeg lige ville smide en ti numre op jeg lytter meget til i tiden.. Eller lidt kunstnere..

- All that Remains - Fantastisk metal band..
- Michael Jackson, alt fra Thriller og op.. Kræver ikke mere introduktion, hva?
- Mnemic - Oprindeligt her fra Aalborg.. Nu har de både fransk forsanger og shit..Men stadig fantastisk!
- 30 seconds to mars - Jared Leto som leadsinger.. Lidt noget Emo.. Men fantastisk musik, synes jeg nu.. Lyt til "Buddha For Mary""
- Da Hool - Primært "Meet her at the love parade" - Bare fordi det er godt at game ligegyldige spil til :D
- Micha Daniels ft De Nuit - All that mattered.. Er jeg bare faldet for..
- Faithless.. Fordi det er fantastisk..
- Killswitch Engage.. Fordi det OGSÅ er fantastisk!


Lad de kunstnere være en inspiration til alle I, som elsker musik!

mandag den 16. august 2010

This goes out to all of you!

Det har vist sig at publikummet for denne blog er noget større end blot de 5-6 faste læsere!

Efter min blog om brylluppet jeg var til i starten af juli måned, er min blog blevet fremvist for flere af festens deltagere!
Jeg hører ofte fra folk jeg omgåes at de godt nok havde "læst noget om det på bloggen" når jeg fx vil fortælle om et spil, en begivenhed, eller hvad jeg nu kunne finde på at skrive om :)

Jeg vil først og fremmest gerne takke for at folk gider læse mit bavl.. Bavlet som egentlig primært bliver skrevet, for at komme ud med det.. I kan takke bloggen for at i ikke hører mere om min PS3 - Eller om film..


Der skal sq nok også være lidt indhold i denne blog..
Jeg foreslår umiddelbart mig selv at skrive lidt om hvad der skal ske af begivenheder i min tilværelse den næste måneds tid.. - 21½ dage tror jeg umiddelbart jeg med sikkerhed kan se frem.. - Og så ser vi også lidt tilbage!

I onsdags startede jeg dette skoleår op. Seminariumet er min uddannelsesinstitution endnu, men noget har alligevel ændret sig siden jeg sidste gang var deroppe!
Jeg er startet på mit andet linjefag, og i den forbindelse har jeg også fået mig et nyt stamlokale, og en sjat nye klassekammerater!

Jeg er startet på Historie - For i der kender mig er det ingen overraskelse, da jeg jo også studerede historie på Uni de to år jeg var dér :)

Indtil nu har jeg ikke haft så meget undervisning, men er da blevet præsenteret for både min historielærer, såvel som min pædagogiklærer..
I Historie bliver jeg undervist af Arne Mølgaard, en hyggelig moden herre, der har haft Historie under neglene i mange år, og det mærkes. Han virker hamrende dygtig, og hans undervisningsstil virker på mig meget interessant.. Vi skal i løbet af de næste to år på flere ture, den første idag, ja faktisk ligenu er vi på den (Klokken 13) - Det er en byvandring i Aalborg!

I pædagogik bliver jeg undervist af Jørgen! - Jørgen virker også rigtig dygtig, og heldigvis har han, ligesom Arne iøvrigt, erfaring som folkeskolelærer! Det mærkes, men samtidig er den ekstra faglighed fra Pædagogik kandidaten han har også tydelig!

Det var lidt tilbage.. Lad os se lidt frem..

På lørdag skal min søster Belinda giftes! - Yay! Der skal jeg ned, og efterfølgende får jeg så lov at residere hos min fader indtil søndag. Jeg glæder mig bestemt til at komme derned, da jeg også får lejlighed til at hygge med min anden søster Regitze.. Yay!

Såååh spoler vi tiden frem til weekenden efter.. Der fylder jeg 24.. Vildere bliver det ikke. Lidt festivitas dagen før, d. 28. august bliver der nok også.. Men ellers så er det nu ikke højdepunktet på de næste tre uger..

Det er det derimod at jeg d. 6. september skal en tur ned til Artistic Tattoo i Aalborg.. Her skal jeg have min Alien! - Jeg skal tatoveres af Trine, og ja. Ser selvsagt ganske meget frem til det. Og hvem ved -Måske der kommer flere til :)

Jaah :)
Det var bloggen for denne omgang.. - Læser du den, men er ikke fast læser? Så få dig en googlekonto, og notér dig som fast læser!

søndag den 15. august 2010

inFamous og Prince of Persia!

Traditionen tro kommer der her en bette fortælling om hvad jeg har fået platin i, siden sidst.

Vi starter kronologisk!

-
Trods jeg startede på inFamous før Prince of Persia, så fik jeg altså platinet for Prince of Persia først.
Jeg fik det efter omkring 10 timers spil. Svært er det altså ikke. Rigtig mange af trofæerne er storyrelateret, mens kun få er betinget af en form for gerning. Som nævnt er det ikke svært, men det betyder nu ikke at spillet er ringe!
Det er fornuftigt bygget op, klatresystemet, som i et PoP spil er ret vigtigt, fungerer langt det meste af tiden rigtig godt.
Historien er ikke den mest fantastiske, men tror bestemt det er fordi den strækker sig over ret kort tid. Den kunne rent danskfagligt godt være lavet som en novelle :) - Begrænset persongalleri, simpel handling og kort tidsforløb!
Jeg er dog stadig ret tilpas med spillet, også da det ikke tager evig tid. - Jeg takker teis for lån :)
Iøvrigt er trofæ billedet på platintrofæet det samme som alle de andre trofæer i spillet! Fuldstændig som i Just Cause 2.. End ikke farven har de valgt at ændre! Det samme småkedelige billede til ALLE trofæerne.. Pff!


inFamous platintrofæet, er straks et andet.
Som i husker fra tidligere blogindlæg, fandt jeg inFamous ganske underholdende, og fedt opbygget.
Det holder jeg da stadig ved, omend jeg hengiver mig til et MEN!
- For at høste platintrofæet skal du igennem spillet 2 gange. Og det er ikke et spil der ejer ret megen "replayvalue", hvorfor andet playthrough, trods det går markant hurtigere end det første, virker repetitativt, og småkedeligt. Historien afviger kun småt, og der sker bare ikke nok forskelligt.
- Når du så er færdig med andet playthrough er det nu sjovt nok igen.
Det er som nævnt et freeroam spil, og traditionen tro er der meget andet du kan foretage dig i dét. Der er sidemissions du skal klare, så er der små logs du kan indsamle for at få en bette baghistorie, og så er der også collectibles.. 350 stk!
Der er naturligvis nogen der har fundet dem allesammen, og lavet et kort dertil, men trods jeg brugte kortet missede jeg alligevel 4!! da jeg mente jeg skulle have dem alle.
Det sendte mig lidt ud i at jeg ikke gad mere ligenu, men fik da taget mig sammen, og i løbet af blot få timer fandt jeg de sidste 4, og det udløste endeligt platintrofæet, og en bette glæde :)

Det var så platin nr. 25. Regner med et enkelt eller to mere inden d. 27, hvor jeg får Mafia II!

mandag den 2. august 2010

En lille ny kommer til verden!


Nu kan jeg ikke længere bilde mig selv ind at det ikke er sandt.

Min computer gennem 2 år, MiniKansberg (netværksnavnet), er netop lagt i graven.
Den prøvede til det sidste, men døde af sine kvæstelser, kombineret med en længerevarende sygdom, som følge af en blodprop i Harddisken, der resulterede i en 40%s hukommelsestab.

Den nåede heldigvis at skrive sine data ned på en USB disk, inden skærmen gik helt i sort.. hvidt...

Disse data er nu lagt på arvtageren!
KansbergS12 er kommet, og har været her en uges tid!

Det er en Lenovo IdeaPad S12 2959! Det er ligesom den anden klassificeret som en Netbook, men har, udover en masse anden go' Hardware en 12,1" skærm! Den har følgende specs!:

Dimensioner (B x D x H)

29.2 cm x 23 cm x 3.6 cm

Vægt

1.6 kg

Lokalisering

Danmark

Systemtype

Netbook

Indbyggede enheder

Stereeohøjttalere, trådløs LAN-antenne, Bluetooth antenne

Processor

Intel Atom N270 / 1.6 GHz

Cachehukommelse

512 KB - L2

RAM

2 GB (installeret) / 3 GB (maks.) - DDR2 SDRAM - 667 MHz - PC2-5300 ( 1 x 2 GB )

Kortlæser

4-i-1

Harddisk

320 GB - Serial ATA-150 - 5400 rpm

Visning

12.1" TFT 1280 x 800 ( WXGA ) - VibrantView

Grafik controller

NVIDIA ION Fælles videohukommelse (UMA)


Særligt grafikken er at lægge mærke til! Nok kan den ikke trække det vilde shit, men stadig betydeligt mere end lignende computere!
12" skærmen er også lækker! Meget bedre opløsning end den gamle, så bloggen her virker så meget mere anderledes :D

Billedet i toppen er iøvrigt lige lånt af shg.dk hvor jeg købte den!
Jeg bestilte mandag klokken 19.49, og kunne afhente den på posthuset om onsdagen, fordi jeg ikke var hjemme til at modtage den om tirsdagen :D

Så nu har jeg en ny computer, der kan følge mig lang tid, gerne resten af min studietid :) Det vil passe ret godt :)

Inception ft Predators

Dobbelt op på film review :D

I torsdag var jeg inde og se Inception..
Filmen er instrueret af Christopher Nolan, som også står bag bl.a. The Prestige, Batman Begins og ikke mindst The Dark Knight. I hovedrollen finder vi Leonardo DiCaprio, mens Ellen Page, og naturligvis Michael Caine også er at finde på listen.

Filmen handler om den her gruppe, med Leo i spidsen, der er i stand til at trænge ned i folks underbevidsthed, igennem drømmeverdenen, for at stjæle ideer, og udnytte det for egen vindings skyld.
De bliver så sat på en opgave hvor de skal PLANTE en idé i stedet.

Det er så hvad hele filmen omhandler, og om hvordan de trænger dybere og dybere ned i drømmelagene, for at plante denne idé.

Filmen bygger på en ret spændende idé, med et godt persongalleri til følge. Imidlertid er der i løbet af de 2½ timer også sekvenser hvor man sidder og tænker at det er lidt ligegyldigt med visse sekvenser, men overordnet er det en ret fantastisk film. Igen er soundtracket helt fantastisk, omend meget Nolanish...

Se den!
7/10 stjerner :)

______________________________________________

Fredag stod den så på Predators med Joachim og Sune - Sune min efterskolekammerat fra KBH, som var oppe på besøg :)

Predators kan vel godt kaldes en efterfølger til de to Predator film fra 80'erne.. Men der er altså en niveauforskel der er til at føle på :D
Predators har imidlertid Adrien Brody i hovedrollen, som jeg umiddelbart fandt ret interessant, da det normalt ligger et stykke fra hans kritikerroste roller fra Pianisten, The Jacket og KingKong, som den lidt skæve, intellektuelle fyr..
Her i Predators spiller han sq bare X-Elitesoldat som har ændret sig til en led, dræberlysten lejesoldat......
Han er sammen med et par andre "udvalgte" smidt til denne planet.. Denne planet er sq bare hjemsted for en flok Predators, som bruger stedet til at jage. Dels jager de mindre predators, dels øvrige af universets skabninger, og så naturligvis denne gruppe af mennesker..

MEN! De er ret seje, så de bruger selvfølgelig filmen på at slå predators ihjel, men inden de får dem slået ihjel, så skal gruppen reduceres til så få som overhovedet muligt, gennem så bestialske mord som muligt..

Filmen er fair nok, og en fin nok actionfilm. Men den vil til hver en tid stå i skyggen af Arnolds noget vildere præstationer i 80'er klassikerne!

5/10 stjerner :)

onsdag den 21. juli 2010

Fabians Infamous Royal Wipeout! - High Definition!

Ooouh yeah! It's on!
Æhm.. Ja..

Ligenu er jeg ikke ved at platte noget spil.. Eller.. Jo, men.. Det er ikke KUN det det hele skal handle om..

Jeg deler lige bloggen op i 3 dele.. En om mine foretagener i hverdagen, en om en TV-serie, og en enkelt om PS3 spil (Surpriiiiise)..

Fabiaaahhn!
Bitten og jeg var i mandags ude og shoppe cykel til hende.. Det gjorde vi i Kvickly, hvor der stod en Rocky og ventede på hende, og 1100kr ikke mindst.. Det blev til 1230kr da vi jo lige skulle bruge en lås, ligeså.. Det er jo sådan at når du køber en cykel sådanne steder, får du selv lov til at samme det meste af den. - Derfor var jeg med :)
Bitten har sidenhen givet sin cykel tilnavnet Fabian, efter cykelrytteren Fabian Cancellera, hvorfor i herfra kalder den Fabian :)

Fabian skulle samles, det blev han foran Auditorium T ude i Aalborg Vestby, ved den kvickly.. Jeg havde medbragt værktøj, men det meste var unødvendigt, da der vedlægges simple udgaver af værktøj til sådan en cykel.
Efter at have sat forhjulet på 5 gange og justeret bremser, tog jeg det lige af endnu engang for at sætte kurven på.. Men samlet blev den, og en GLAD ejer kom der ud af det..


Tyvstjålet fra Bittens blog
______________________________________

Royal Pains
Royal Pains er så næste punkt i denne blog..
Royal Pains er en tv-serie der oprindeligt kører på en for mig ukendt tv-station, nemlig USAnetwork..
Det handler om Hank (Som Joachims hund) der er en skadestuelæge.. Det bliver han fyret fra og alt omkring ham synes at ende i kaos, gæld og mere kaos. Hans noget skøre og impulsive revisor lillebror får ham ud af det dog. De tager en tur til Hampton, som er et MEGET rigt kvarter. Her støder de ind i "Boris" en europæisk meget rig, meget diskretionsærende herre, og til dennes fest er der en pige der får brug for lægelig hjælp. Her kommer Hank til undsætning, og det bliver startskuddet til en bette praksis i kvarteret, hvor han fungerer som privatlæge der går på hjemmebesøg..
En serie der bestemt er både morsomt, og seværdig på samme tid. Alt for få komedieserier er sådan desværre.. Vil lige slutte af med traileren! - LINK TIL TRAILER PÅ YOUTUBE!
______________________________________

PS3 guf!
Første PS3 titel vi har på programmet er WipEoutHD.
Wipeout kan bedst beskrives som et arkade-sci-fi racer spil.
Du skal igennem en række baner, hvor du er i et bette rumfartøj der svæver, og så skal du, blandt andet i bedst MarioKart stil, eliminere modstandere og nå først til mål..
Og det er.. HAMRENDE svært.. Det er i forvejen rated som det NÆSTSVÆRESTE spil at få platin i. Og det er dælme også svææært!
Derfor har jeg INGEN illusion eller forhåbning om at få plat i det, hvorfor det bliver brugt som lidt afslapning og hygge når jeg ikke lige gider det jeg ellers har i maskinen.
Det er nemlig hentet via PSN, efter jeg har fået PlayStationPlus, hvor det så er blandt de gratis spil man får ud af det.


Men ja.. Svært er det. Og FLOT er det.. Det er jo i FullHD, derfor navnet.. Det gør det fiint..Tryk på billedet for at se det i fuld opløsning, såfremt din skærm magter det :)
Derudover er soundtracket ganske fantastisk. Meget elektronisk, og virkelig godt ift temaet. Eneste kritikpunkt er at playlisten tæller meget få numre. Men hva :)


Næste PS3 titel vi skal have på bordet er inFamous..
Det er jeg igang med at spille.
Igen smider jeg lige en trailer ind, i stedet for at gå alt for meget i detaljer. LINK TIL TRAILER.

Det mest fantastiske ved spillet ligenu er at det er Freeroam.. A big fan :) Og så elsker jeg måden at man har valgt at implementere superpowers i et freeroam spil. Det fungerer super godt.. Nok kan du ikke stjæle biler eller heste som i de fleste andre... Tilgengæld kan du grinde på en togskinne gennem elektrisk ladning! Helt fantastisk!
Derudover er der også hér, som i blandt andre RDR, krav om at træffe valg. Et godt eller et ondt. Vil du selv gå i kamp med bevæbnede betjente, eller skabe en provokation, så de skyder løs på demonstranter? - Ja jeg har i første omgang valgt det sidste :D
Igen et spil alle der kan lide at kaste med lyn, og/eller freeroam bør prøve.. Orv ja.. Og ejer den RIGTIGE konsol - PS3'en!
Der er nemlig mange gode grunde til at eje en PS3, men de mere markante er - Killzone serien, Uncharted serien, God of War serien, Metal Gear Solid serien, Heavy Rain, Gran Turismo serien, og så inFamous OG WipEout!


onsdag den 14. juli 2010

Ass Creed 2


Så blev endnu et spil overvundet..
Assassin's Creed 2..

Spillet er lidt skørt.. Men ret godt, synes jeg. Det er, som du nok har gættet, en efterfølger, og det første var godt nok ganske anmelderrost. Men de der rent faktisk spillede spillet fandt det monotomt og småkedeligt.

Det har de sandelig fået lavet om. Assassin's Creed 2 er slet ikke monotomt, og heller ikke kedeligt. Heller ikke når man skal gå og finde collectibles..

Det tager sit udgangspunkt i nutiden, hvor en gruppe er ved at sende en gut (Iøvrigt stemmelagt af samme fyr der lægger stemme til Nathan Drake i Uncharted 1 og 2) ind i en maskine der minder lidt om det Avatar folkene ryger i i filmen. Her bliver han sendt til fortidens Italien for at lære nogen snigmordertrix!

Her spiller du så som Ezio.. Fantastisk karakter, der kan lidt af hvert.. Spillet går så på at du kravler rundt i Italien (Kravler, fordi du fiser på hustage osv) og så skal du indsamle informationer, hjælpe andre, skaffe våben, og naturligvis lave de her assassinations. Det kan du gøre med dine gemte blade, eller en stridshammer - Ja måske kasteknive eller en bette Leonardo Da Vinci opfundet pistol.

Det er Freeroam.. Altså som GTA, Red Dead, Just Cause, osv.. Helt fantastisk!

Spil det!

Det gjorde jeg.. Og efter 18 timer plingede platinet. Det ser sådan her ud:


God vind!

søndag den 4. juli 2010

Danmark ifølge Kansberg - Indre Missionsk bryllup

Min super dejlige veninde Karen, som jeg studerer sammen med, har igennem godt 3 år haft sig en kæreste - Jonas...
De blev så gift igår..

Det er tidligt, i følge "normale" danske unge.. Det er derfor også første gang jeg er til et bryllup med så unge mennesker.. Karen er 23 og Jonas 22.
Giftes skulle de, og i det de begge er Indre Mission, så var jeg lidt nervøs for hvordan brylluppet skulle forløbe. Det vil jeg imidlertid prøve at skitsere her, så objektivt som muligt :)

Vielsen foregik som stort set alle andre vielser, altså. Der blev snakket lidt mere om gud, og citeret lidt mere. Fordi præsten kan være sikker på at brudeparret ved hvad han snakker om. Præsten var iøvrigt rigtig god. Lidt en børnehavepræst, som Morten beskrev det, med lidt energi, og ja. Han var sq bare tilpas!
Vi sang nogen salmer, og faktisk var to af dem fælles for da Mor og Torben blev gift sidste år.
Noget der også er forskel fra fx Mor og Torbens bryllup er mængden af folk der sang med.. ALLE sang med.. Og det lød faktisk brandgodt.. Måske fordi jeg bare hørte mig selv synge?

Efter kirken var der reception, hos Jonas' far, tror vi nok. En ordenlig hytte han bor i. Med pool.. Med hul i, og en enorm gildesal. Vi var naturligvis ved at koge, da termometeret viste noget nær de 30 grader i skyggen, og vi sad i både skjorte, slips, lange bukser og jakke.. Som et jakkesæt nu engang består af. Emma Gad blev lagt på hylden, og vi smed jakkerne før gommen. Receptionen blev lidt opdelt, men vi hyggede os alligevel. Fik en god snak med Karens lillesøster, en frisk pige, men også med Karens mor Grethe. Hun har også studeret til lærer i Aalborg, og havde i det hele taget mange fine ting at fortælle om :)

Efter receptionen var der naturligvis festen. Vi startede med et velkommen, og lidt praktiske oplysninger, osv, og så satte vi os ellers til bord. Jeg sad sammen med både Morten og Michelle, som jeg var kørt sammen med, og studerer med. Derudover sad vi med nogen af Jonas' venner. Jeg sad ved siden af en super frisk fyr - "J.C." - Som iøvrigt kan se det sjove i mange tåbelige ting.. Ligesom jeg.. Så sad vi overfor et ungt par, der også er gift, og også er Indre Mission, men de var nu super søde alligevel ;) - Ham kunne jeg snakke fodbold med, og hun starter på læreruddannelsen næste år, og var tydeligt ikke generet af min enormt sarkastiske tone, hvorfor vi også kom godt ud af det :)

Forretten lød på Lakseroulade, som var rigtig guf! Det kunne vi godt li! Jeg kunne i hvert fald!
Efter forretten fik først Jonas lov at holde sin tale. Det var en flot tale, og relativt traditionel. Der blev snakket meget mere om gud, end jeg kommer til at gøre i min tale til mit bryllup, det er helt sikkert i hvert fald! Den sluttede også noget anerledes end jeg er vant til fra de bryllupper jeg nu har været med til. Nemlig uden "Lad os rejse os, og drikke os lamme i rødvin" og efterfølgende "Hun skal leeeeeve, hun skal leeeve højt hurra" osv.. Derimod ingenting..
Eller jo..
Karens tale.. Den var også rigtig fin! De brugte mange af de samme ting fra deres fælles oplevelser, og det må da være et tegn?
Hendes tale var også rigtig flot, måske fordi hun sluttede på den måde jeg er vant til :)

- Mange andre taler kom. Noget lidt sjovt, som vel også kendetegner dem fra Indre Mission, hvor skilsmisse er noget svært.. - Nemlig at både gommens forældre, men også brudens, holdt deres taler sammen.. Altså jeg kan da med garanti sige, at mine forældre ikke holder deres tale sammen når jeg engang skal giftes..
De klassiske taler om navnene og deres betydning så også dagens lys, ligesom bedstefaren endte ud i en tale af nærmest pinlig varighed om degne og træer.
Derudover havde toastmasteren, som iøvrigt var skide dygtig som toastmaster, også lidt at "sige" med sin kone. De stillede sig op og sang kirkesang. Som jeg i hvert fald ikke har set før, og var sådan lidt... "Okaaaay!?" - Den havde jeg ikke set komme i hvert fald.

Lad os lige komme over resten af menuen - Forretten var jo Lakseroulade. Til hovedret var der buffet med Oksefilet, indbagt svinemørbrad og kalkunsteg med bacon. Til det var der tilbehør af nye kartofler i diverse afskygninger, nogle salater, blandt andet mozarella/tomat salat - Hvor jeg bare tog osten - Bandit altså!
Desserten bød på en hjemmelavet is-buffet. Karen har været ude og købe en ismaskine, og den har været flittig brugt. Og Morten sad nærmest opløst af jalousi over dét!
Skrub af maden var indbagte pandekager. Dem fik jeg dog ingen af, da jeg var helt stopmæt.

Nå - Efter talerne var der brudevalsen, som kun var halv. Men hva.. Strømpeafklipning, osv. Og så fik man lov at snakke med brudeparret, som magtede at komme rundt. Ellers gik jeg udenfor og tog en øl med ham der nu var Toastmaster. Super fin fyr! Morten hedder han iøvrigt også. Han var ganske morsom, og fandt mange af de ting jeg synes er sjove, for morsomme ligeså.
Nu vidste jeg jo at han også havde en noget troende baggrund, hvorfor jeg ikke blabrede med al min ukristenhed!? - Men vi snakkede rigtig fint alligevel!

Alt i alt et rigtig hyggeligt bryllup. Den mest markante forskel fra et bryllup i Indre Mission, og så et bryllup som vi andre holder, er talen om gud i stort set hver en tale og sang, og så er det den udeblivende "Rejs dig og drik!". Der blev heller ikke danset. Kun brudevalsen.. Pladsen var også elendig, men det kunne sikkert være arrangeret, hvis det var?
Jeg var tilpas, og rigtig træt i nat, da vi ramte Aalborg, kvart i tre. Jeg var FUCKING tilpas!

Karen og Jonas - Held og lykke fremover! I har fortjent hinanden, og tror vi er mange der er tilpasse over at i nu har bevis herpå :)

torsdag den 1. juli 2010

Pliiiing!


LEGO: Indy 2 plat.. - Er det ikke smukt?

Så kom det! Pliiiing - Platintrofæet for LEGO: Indiana Jones 2..
Det var ærligt det der fik mig til at tage beslutningen om at købe det.. Ikke fordi der er et platintrofæ, men fordi billedet er så.. LEGO.
Det tog ikke lang tid, rent dagevis, men tog alligevel omkring de 25 timer..

Stor kredit skal naturligvis tilskrives min nevø :) - En 11årig knægt er god at have ved hånden til den slags spil!

onsdag den 30. juni 2010

Calling Dr. Jones! Dr. Jones, Dr. Jones, wake up now!

Hell yeah!

Jeg er velsignet med en dejlig familie, og heriblandt en nevø, på 11 år! Andreas hedder han.. Og han har været så heldig at få lov at komme på besøg hos sin onkel (Mig)..

Så her sidder vi.. - Vi har mest brugt tiden på at spille Playstation.. Men lidt gåtur, og en bette is, er det blevet til :)

Hvad spiller vi så? - Han er jo kun 11, og der er temmelig mange af mine spil der slet ikke er egnet til en knægt som ham, og selvom han nok har forsøgt at plage mig nok til at spille Red Dead Redemption og GTA IV, så har vi nu holdt os til et andet, og også yderst underholdende spil...

LEGO: Indiana Jones 2: The Adventures Continue!

Det er fandme sjovt! Nu er jeg også ganske stor LEGO fan, men det her er virkelig bare skægt! Der er rigtig meget humor med i spillet.. Et eksempel er i starten af spillet hvor du finder dig selv fanget i et stort varehus, med en masse kasser.. I flugten ligger Indy til siden, og ser en isblok med Han Solo i.. Og for de der kender både Star Wars og Indiana Jones er det altså ret morsomt :D - I det første af LEGO Indiana Jones spillene bliver R2D2 også brugt som klods flere steder..

Nå.. Men du skal i LEGO: Indy 2 igennem de fire film, mere eller mindre, fordelt på 30 story levels.. Til det kommer 30 Skattelevels, 30 Bonuslevels og 6 SUPERbonuslevels..
Mestendels fiser du rundt med forskellige karakterer, der kan forskellige ting, og så løser du en masse puzzles. Der er ikke super meget kamp, men det der er, er nu ganske veludført, og nemt at lære at bruge.. Endnu en bette reference er der når figuren Mutt kæmper med sin svensknøgle, så benytter han samme teknikker som Jedis og Siths fra Star Wars.

I hele spillet er ALLE omgivelser i LEGO.. Du kan tydeligt se at det er LEGO klodser som alt er bygget op omkring.. Ilden er de ildklodser man bruger til drager IRL, ligesom mønterne i spillet er de små runde 1x1'ere.. Det er noget morsomt lige at sidde og kigge, og det giver da også inspiration, skulle man en dag få et flip og købe en masse klodser..

Spillet er MEGET velegnet til to personer, og faktisk en af de mest vellykkede til PS3 jeg har prøvet.. Det er sjovt, der er trophies, det er hyggeligt, og rammer voksne såvel som børn, omend jeg må indrømme at Andreas tydeligt viser at han stadig besidder den fulde LEGO ånd, og kan se logik i lidt flere puzzles end jeg :)

mandag den 28. juni 2010

48 x 49 = 2352 / 112 = 21!!


Så kom det!
Red Dead Redemption

Der har vi det.. Trofæet for Red Dead Redemption.. Platintrofæet, that is!
Mange gode timer har jeg brugt i selskab med, hvad der med al sandsynlighed bliver årets spil..
Spillet er fyldt med mange gode karakterer, et fantastisk landskab, og en rigtig fed historie! Spillet er rigtig versatilt, og man kommer forbi både ko hyrdning, og store shootouts, og naturligvis klassiske dueller!

For at få platintrofæet, skal du først og fremmest igennem Single Player delen.. Det er freeroam, og ligesom fx GTA er der en storyline du skal følge.. Den kan du imidlertid følge når du har lyst, og du kan lave alt muligt andet også.. Spille poker, plukke blomster, skyde dyr.. Ja.. Lige hvad man har lyst..
Single Player delen er helt fantastisk.. Men ikke synderligt svær.. 30 timer, så var den på 100% (Sammenlignet tog det med 80 timer at nå 75% på Just Cause 2)

MEN!
Multiplayer delen er nu også ret stor! Her skal man skabe en karakter, og så er formålet at skaffe xp, så man stiger i level, unlocker nye våben, dyr at ride på og til sidst ender i level 50 som "Legend"... Det kan du gøre 5 gange, og så får du unlocked blandt andet et Zebra Æsel, og en Bison okse at ride på.. Du kan få de her xp ved at skyde andre spillere, skyde AIs, eller køre en af de 3 dicipliner.. Der er Free For All matches, hvor du spiller alle mod alle i forskellige modes. Gang Matches, hvor det er hold.. Og så er der netop kommet en Co-Op DLC som man kan score lidt på også, og hjælpes ad med forskellige missioner.
Det der giver hurtigst og lettest xp er dog at grinde de her Gang Hideouts.. De er også repræsenteret i Single Playeren, men er slet ikke så attraktive som i Multi Player..
Det bliver noget kedeligt i sidste ende, men hvis man fanger nogen som magter spillet, og som er underholdende mennesker, så er det nu faktisk ganske skægt..

I hvert fald nåede jeg her i aftes til Lvl 50, som udløste et sølvtrofæ, som endeligt udløste platin trofæet..

Det her spil er jeg overbevist om bliver årets spil.. Ikke fordi der ikke er kommet gode spil allerede, eller at dette er super meget hævet over disse. Ligeledes er der mange gode titler på vej, som også har potentiale.. MEN! - Red Dead Redemption har allerede solgt langt over 6 millioner kopier.. Det er MEGA hypet.. MEGA populært.. MEGA anmelderrost.. Og så har det alt det som GOTY skal have..

Imidlertid er jeg ikke uenig i den beslutning, der givetvis bliver taget. Det er et ret fantastisk spil.. Nu er jeg også stor fan af FreeRoam spil.. Og det her er helt klart blandt de bedste freeroam spil der er derude!
Yay!

Det var lige Red Dead indlægget.. Mon ikke der kommer en ny blog i løbet af ugen.. Det tror jeg vi satser på!
Hephey!

onsdag den 2. juni 2010

Fåreblok

Ligesom Fåreblog.. Som så ender som Fåreflok..

Det var nemlig hvad bitten og jeg så idag!
Og jeg ELSKER får! Det er det sjoveste, blødeste, rareste, og mest nuttede dyr i hele verden!
Bitten havde på forhånd lovet mig får i forbindelse med en indkøbstur vi havde besluttet at lave idag..
Vi købte ind i Føtex.. Jeg købte blandt andet ind til Svensk Pølseret, Millionbøf, Hakkebøf, Paprikagryde og så fik jeg også købt fire pakker Toffypops (De er på tilbud til 5,95kr)...
Efter indkøbsturen rendte vi ud til Bitten.. Hun var åbenbart ikke tilfreds med Føtex' udvalg, hvorfor hun købte ind i Fakta.. Her købte vi også.. pølser.. til Pølsemix (GUF!)..

Herfra gik vi så på skovtur! Her mødte vi får! Først måtte vi rundt om indhegningen, fordi bitten digtede et sekundært hegn.. Vi fandt en indgang, og her sker det sjove så...
Jeg går ind, men det vil bitten satme ikke.. Der står nemlig en vædder og bræger efter lammene, og hun er hunderæd for alt med horn.. Men nøj det var skægt..

Her er så det store bæst..

Vædderen trækker til sig, og vi får kigget på de her lam.. Og får.. De var søde, og lam er generelt nuttede med deres små brægen..

Her har vi så de søde basser.. Jeg kunne eje sådan et! Og en dag kommer jeg til det!

Vi begynder så at gå i retning af den anden ende af græsmarken, hvor så vi møder lidt flere får... Blandt andet et ganske fuldvoksent får.. I det hun ser os starter hun sammen med sine to børn et ordenlig galop i det der skal virke som imod os.. Jeg tænkte hun var sulten, og bitten går helt i panik og gemmer sig bag mig..- Ja får et får i fuld fart kan jeg jo stoppe -.-

Her er så fru stort får med lam og lammi

Da vi endelig kom hjem igen, så vi Kongen af Queens, og åd Pølsemix.. Åf.. Bitten er stadig super at bruge tid sammen med, trods vi ikke er kærester :)

Vi ses til næste blog.. Måske den bliver om Red Dead?

tirsdag den 1. juni 2010

Morten

Nu skal i alle høre om Morten..

Morten er en super fin fyr, og han har en rigtig stor force! Han har mange, men særligt en.. Han er rigtig dygtig til at lave mad!
Han har gjort det til sin passion at lære at lave maden som den bør! På gammeldaws facon! Han sværger til at stege alt i smør, og alt skal laves fra bunden.



Et eksempel var da han bød mig, og to andre på Æbleskiver engang i december.. Havde jeg budt på det, var der røget fryseskiver i ovnen, og så var alle glade.. Men Morten lavede det fra bunden. Og når jeg mener fra bunden, så er det helt fra bunden.. Dvs at kardemommen ikke kom fra en pose, eller et glas (Eller hvad fanden sådan noget kommer fra). Nænej.. Det blev sq stødt i hans morter!
Han hygger sig med at samle Le Creuset køkkenudstyr, så han har noget der minder om en hel rumdeler FYLDT med Le Creuset.. Wow!

Det eneste der mangler er at Morten opretter en blog! For så kan han nemlig dele opskrifter, og oplevelser med os andre..
Det ville være fantastisk, for der er rigtig meget at byde på..

Fx hans madplan for de næste dage...:

  • Paprikagryde m/ris
  • Hakkebøf m/løg og kartofler
  • Frikadeller m/kartofler og Tzatziki
  • Kyllingefrikadeller m/salat & brød
  • Millionbøf m/pasta
  • Lasagne
  • Citronkylling
  • Skindstegt laks m/kartoffel-lime fad
  • Græsk farsbrød m/salat
  • Salsamarineret kyllingefilet m/bulgursalat
  • Fiskefrikadeller m/rucola-citron salat
  • Løgsuppe
  • Cabillaud en papillote
Ikke dårligt, hva?
Så jeg synes vi alle bør opfordre ham til at lave en blog! Let's hear it!