tirsdag den 21. september 2010

Bosoms!

Er simpelthen nødt til at dele det her med jer!


Det hamrende morsomme, for mig at se, kommer efter 1:16 og frem!

Enjoy your day!

lørdag den 18. september 2010

IKEA - Be my savior!


Jeg synes jo IKEA er tæt på den bedste møbelforretning der findes..

Ja ja, det skal samles selv, og ja ja, du finder ikke massivt egetræ derude.
Men det er virkelig billigt! Og udvalget er ganske imponerende, synes jeg! Du kan jo få alt!

Til Oktober engang skal jeg derud igen, og der skal jeg have det sidste møblement til lejligheden!
Det bliver blandt andet sådan en minikommode. Den vil jeg bruge som sengebord, da den vil passe perfekt ind. Skal bare lige sørge for, at få det andet hensat inden. Sikke en ballade der kommer, hvis blot man sætter det ned i gården :)

Engang vil jeg også have en Expedit minirumdeler. En af dem der kan hænge på væggen. I dem er der nemlig plads til ringbind. Men det er nu ikke ligefrem akut på nuværende tidspunkt, trods jeg har sorteret ALLE mine papirer, og smidt disse i ringbind.

Den her blog er egentlig ikke rigtig om noget. Men tænkte det skulle være der alligevel.

Tror også jeg vil lave en blog om min "nye" lejlighed. Ny i den forstand at man kan se gulvet, gå rundt uden at få ting i fødderne, og faktisk synes den er pæn og roomie. :D
Og vil også lave en om mine film. Nu er de nemlig kommet på plads, efter at Bitten har raidet dem.. Eller, fået et par af mine film. Særligt de der er skiftet ud til BRD's.

Men for nu, må i have en god weekend!

torsdag den 16. september 2010

Toy Story 3! - 3D

Yay! - Joachim og jeg var inde og se Toy Story 3 i lørdags! Helt fantastisk film!

Nu er det 11 år siden at 2'eren udkom, og den har for mig stået som den bedste filmefterfølger, overhovedet!

Men lad os høre lidt om Toy Story 3.. Har du ikke set den, men har planer herom, bør du sq nok ikke læse skide meget videre..

Vi følger vores venner, de fleste af dem i hvert fald, nu her, 11 år efter, hvor Andy er blevet voksen. Sådan da.. 17 år gammel, og på vej til College!
Og der tager man åbenbart ikke sit legetøj med!
Så de bliver sorteret fra, umiddelbart først til loftet, men ulykker forekommer, og de ender hos en børnehave!
Men! Trods der er mange børn, der vil lege, så er det slet ikke så rart at blive leget med på den måde! Det er voldsomt, det er ondt.. Og der hvor de rare børn er, hersker en gangsterlike bjørn..
Kampen mod denne, og de strabadser der skal igennem er hvad 3'eren omhandler!

Og den er helt fantastisk! Glæde, sorg, vrede og fortvivlelse er nogle af de følelser den bringer frem. Og det er en god ting, når film kan det, altså!

Vi så den så i 3D..
For fanden hvor er det overvurderet..
Hvorfor skal jeg sidde med de her tåbelige plastikbriller, og forvirre mit stakkels syn fuldstændig?
Wow.. Det kommer ud i hovedet på mig.. Ja ja.. Men det ser jo ikke ægte ud..
De første 10 minutter skulle mine øjne lige vænne sig til lortet, og derefter blev det bare træls..
For det der ikke er i 3D fokus bliver pisse utydeligt, meget mere end en normal 2D film..

Nænej! 3D er for mig ikke noget jeg skal bruge! Jeg kommer ikke til at bruge en 3D fjernsyn, og lur mig om ikke det forsvinder igen, sometime.. - Igen!

onsdag den 15. september 2010

Tørke

Jah..

Det er ikke vejret..
Jeg har bare ikke rigtig noget, at spille for tiden!
Jeg har spillet lidt sporadisk...

Men hvad skal jeg mon spille?
Altså jeg har Tomb Raider Underworld som jeg kunne spille.. Det er bare ikke særlig fantastisk.. Ikke endnu i hvert fald :)
Så har jeg også Call of Duty Classic ligenu.. Men gider ikke en shooter ligenu.. Men hvad gider jeg?

Uncharted 3... Mafia III.. GTA V.. Og Red Dead Redemption 2...
Desværre er ingen af disse bare tæt på at udkomme, eller for den sags skyld blive offentliggjort :D

Jeg har dog spillet lidt udvidelse til Mafia II.. Den er ret sjov faktisk, og lur mig om jeg ikke kommer til at spille den lidt mere..
Jeg har også spillet den ene af udvidelserne til Star Wars: The Force Unleashed.. Har spillet den udvidelse der foregår på Isplaneten Hoth, hvor StarKiller (Dig) skal tæve Luke Skywalker.. Det er sq meget sjovt..
Der er to udvidelser mere, som jeg nok også kommer til at game..

Orv! Imorgen klokken 13 vil der være en blog om Toy Story 3 iøvrigt!

Indtil da.. Jah.. Kom gerne med forslag til hvad jeg kunne game på min Playstation..

lørdag den 4. september 2010

Mafia II

Det for mig, længe ventede spil Mafia II!

Nu har jeg været igennem det - Helt igennem det - og tænkte i den forbindelse lige at skrive lidt om spillet, trofæerne, og i det hele taget mine indtryk :) Det plejer jeg jo.. I hvert fald til de relevante spil :)

Jeg havde snydt lidt hjemmefra, og allerede prøvet demoen, før jeg fik spillet. Det fik jeg iøvrigt 3 dage før det egentlig skulle udkomme -Yay!

Demoen viser fint hvad spillet går på, combatsystemet, osv, og selvom det godt nok er en scene fra spillet du spiller, så bliver der ikke spoilet eller noget.
Efter at have spillet demoen var jeg godt tilpas. Det var nemt at styre, hvad man lavede virkede heller ikke ensformigt eller noget. Ligeså virkede spillet rigtig flot, og det var tydeligt at mærke at de virkelig har gjort noget ud af, at det skal virke så virkeligt som muligt, både grafisk, og hvad der sker.

Mafia II handler om dig - Du er Vito Scaletta - en amerikansk-italiensk mand, hvis far flygtede til USA lige inden Vito's fødsel. Vito er født i 1925, og vi får intro'en 18 år senere, i 1943.. Her laver han noget kriminelt, og får buddet om at blive udsendt til Italien, for at bekæmpe Mussolini. Dette tilbud tager han imod, og så starter første kapitel!
Du bliver kastet midt ud i en WW2 scene, hvor du skal stoppe en henrettelse af nogle civile. Det ender med kaos, og at du er lige ved at dø, da den lokale Mafiaboss kommer, og overtaler ALLE de italienske soldater til at overgive sig.
- Her stifter Vito første gang bekendtskab med Mafiaen.

Efter at være blevet skudt bliver Vito sendt hjem, og kommer hurtigt i kontakt med sin gamle ven Joe, som siden Vito blev udsendt har lært en Mafioso at kende.
Således drages de to ind i livet som gangster, hvilket inkluderer likvideringer, juveltyverier, bombninger, og de mest spektakulære hævnagter længe set!

Historien strækker sig over en noget længere periode end man normalt ser med denne type spil, hvorfor det lige er sådan vil jeg ikke afsløre, men lad os sige at spillet har flere sider af en kriminels liv end man normalt ser i spil.

Historien er helt fantastisk, og skulle jeg give karakter blot for den, ville den uden tvivl score 10/10, lige dér!

Men men men.. Der er flere aspekter :)

Spillet er bygget op som et freeroam spil, i ved - dem jeg elsker!
Imidlertid er det begrænset hvor meget man udnytter det. Historien er bygget op i kapitler, og GPS'en viser dig konstant hen til næste storymissionpunkt, hvorfor man ikke rigtig får lejlighed til, at foretage sig noget andet imellem.
Det er da også begrænset hvad du kan lave.. - Du kan røve forretninger, det er egentlig meget sjovt.. Du kan også stjæle biler og sælge dem hhv til skrot eller eksport. Derudover er der få sidemissions i spillet, som du også kan tage.
Der er naturligvis også en collectible du kan rende og samle, ligesom GTA har duerne, og inFamous har de her blast shards.

Derudover har du da også fuldstændig frie hænder mht rute.
Bilkørsel er nemlig en stor del af spillet, og nogle gange bruger man noget kun energi på at fise fra punkt B til C, men det betyder ikke det store, for bilerne er rigtig fine, flotte omgivelser, og så har man tilføjet lidt mere til den del af spillet, end fx GTA har det:
Du har, for første gang i et freeroamspil, et speedometer. - Det viser hvor mange MPH du kører, hvilket også hjælper dig til at følge med i om du kører for stærkt. I tilfælde af du kører for stærkt så klapper fælden! Kører du fx i en 40mphs zone med 60mph forbi en patruljebil, så sætter den efter, og forsøger at give dig en bøde.
Ligeså sætter de efter hvis du koliderer med en anden bil, med politiet selv, eller hvis du kører nogen ned.. I GTA kan du køre ligeså råddent du vil, så længe du ikke slår folk ihjel, eller rør politiet.
Desværre har man i Mafia ikke lige fuldt den helt til døren. Du kan stadig køre i modsatte vejbane uden de reagerer, ligesom du kan passere et kryds hvor der er rødt.
Men bare det at man skal køre stille og roligt giver meget til spillet! Det giver også en følelse af at du er nødt til at holde relativt lav profil.
Skulle fælden alligevel klappe kan du i de fleste tilfælde betale dig ud af problemet :D

Der er fire systemer du bruger i spillet - Når du kører, når du skal snige dig, når du skal skyde omkring dig, og når du skal i fistfight.
Det første du stifter bekendtskab med er som nævnt at du skal skyde. Og det fungerer rigtig godt! Der er en hvis auto-aim funktion på, men så alligevel ikke. Det afhænger fuldstændig af våben, og hvordan du har det. Men under alle omstændigheder kan du poppe ud fra en dækning og relativt hurtigt få sigte på "the bad guys" - Det er ikke nemt at beskrive, men det fungerer rigtig godt!
Ligeså gør stealthdelen af det. Du kan snige dig, du kan gemme dig op af vægge, lave stealthkills, og i det hele taget undgå at gøre dig bemærket, hvad enten det er i missioner, eller på flugt fra ordensmagten.
Det sidste system, Melee systemet er også ganske udmærket. Det er naturligvis mere simpelt end Tekken og Streetfighter, men stadig mere avanceret end både GTA, The Saboteur, osv. - Du har counterattacks, combos, finishing moves, og i det hele taget lige det der gør det liiiige en tand mere interessant at gå i en fistfight, frem for bare at pløkke knoppen af dem, selvom det unægteligt også er morsomt.

Vi skal også lige runde de to collectibles der er i spillet.
Igennem storyen, og KUN igennem storyen er der 50 playboy magasiner der skal findes. Det er synd at du kun kan hitte dem i missionerne, da det endnu engang begrænser freeroam elementet. - Meen, det er nu en fornøjelse at finde dem :) - Der er naturligvis et trofæ koblet til det, som er rart at få, men hver gang du samler et af bladene op, kommer en ucensoreret playmate altså op på din skærm! Og det er altså ganske vintage piger! Kønne er de nu, de fleste af dem.. - Og for at se hvor beskidt man har været, kan man naturligvis se i statistikkerne hvor lang tid du har brugt på, at glo på pigerne :)

Den anden collectible i spillet kan du samle imellem missionerne - Det er en række wanted plakater med forskellige kriminelle. Hvorfor du skal pille dem ned, det ved jeg virkelig ikke, men ned skal de. 159 er der af dem. Det tager noget tid, men det er ikke svært. Imidlertid hænger de simpelthen så tåbeligt, taget i betragtning af hvad en Wanted plakats formål egentlig er.
Men alligevel finder man nogen hængende i et skur, eller lign. Så dumt..

Nu vil jeg lige prøve noget nyt, og så lave en pros and cons liste, med en afsluttende karakter:

Gode ting -
+ Fantastisk historie
+ Flot grafik
+ Godt combat, shooting og Meleesystem
+ Gode inputs med realisme i færdselsystemet
+ Playboy magasiner som collectible

Dårlige ting-
+ Ikke Freeroam nok!
+ Ligegyldige wantedplakater
+ Man kunne godt have gjort lidt mere ud af realismeforsøget.

Endelig karakter:
9/10 - Fantastisk spil :)

Og så lige endeligt trofæerne til spillet!


For igår aftes fik jeg mit platintrofæ derfra.
Reelt ikke et skide svært platintrofæ, men det er da alligevel rated til lige under 5/10 i diff.

Der er mange trofæer, naturligvis for de collectibles, som nok er de mest tidskrævende. Der er en række storytrofæer, og så for at gennemføre på Hard - Det kan dog godt være en smerte i numsen til sidst i historien, hvor det virkelig strammer til!
Så er der også nogle "bonus" trofæer, hvor du blandt andet skal køre med 30mph eller mere i mere end 5 minutter.. Du må på intet tidspunkt komme under de 30.. Ligeledes er der et hvor du skal nå en fart på 125mph. - Det gør ondt at ramme muren bagefter!
Men overordnet ikke nogle vilde. Men de er sjove at opnå, og når nu spillet er så fantastisk, er trofæerne fuldstændig ligegyldige!

Med det platin nåede jeg 28, og selvom de ikke betyder så meget som de gjorde engang, så er de da rare at have.