Alene i mørket

Det er ikke som det lyder..

Det er ikke fordi jeg sidder alene i mørket.. Faktisk sidder jeg i en psykologitime, og modtager undervisning. Eller.. Ja..

Næ nej!

Det handler om spillet Alone in the Dark: Inferno..

Et spil som jeg ikke vil anbefale til nogen, andre end de jeg ønsker dårligdom og frustration for. Og det er virkelig få..

Spillet har mange fine idéer, men bliver udført som en ringe B-films splatter, med et haltende plot, og ringe dialog.

Igennem spillet er der en lang række puzzles.. Og det kan være fint nok, hvis de ikke var så tåbelige, uden mening, og iøvrigt ikke særlig sammenhængende..

Cutscenes - Jo, dem er der mange af.. Kan man springe? Nææh.. Så gennemfører man nemlig ikke spillet.. Og det vil man gerne.. For ellers får man ikke platin..

Ydermere halter måden man styrer spillet på, kraftigt. OG - Så er rigtig mange af de der har spillet spillet på PS3 oplevet en "glitch", som betyder at spillet efter 4. eller 6. episode fjerner dit

savegame, og dermed den fremgang du har haft dertil. Det betyder du skal igennem de foregående episoder IGEN, for at få dit trofæ for at gennemføre spillet..

Disse ting gør det relativt korte spil en rigtig træls oplevelse.

Ikke desto mindre er jeg igennem det, har lavet en masse ligegyldige ting, for at få nogle stupide trofæer, og det endte i nat, hvor jeg sad alene i mørket, med mit platin:

Motivet for platintrofæet er denne "sten" du fiser rundt med om halsen igennem spillet, og til sidst, i fusion med en lignende sten, skal lukke porten til helvede.. ALLE trofæerne har dette motiv, men bronzetrofæerne er farvet i bronze, sølvtrofæerne i sølv.. Og guldtrofæerne.. Jep.. I guld.. Platintrofæet har så denne blålige farve.

Men hey!

8 trofæer af platin, 40 guld, 81 sølv og 397 bronze.. Min placering er nr. 90 i DK, og godt 15.000 i verden.. Yay! - Se mig!

____________________________________

Så til lidt andet..

Tænkte jeg lige ville skrive lidt om Runaway Jury. Det er en film der er nogle år gammel, med Gene Hackmann, Dustin Hoffmann, John Cusack og Rachel Weisz.

Filmen omhandler en sag hvor en enke til en skuddrabt børsmægler anlægger sag imod våbenfirmaet der har fremstillet drabsvåbnet.

John Cusacks karakter bliver valgt som nævning i sagen, og begynder, i samarbejde med Rachel Weisz, at spille kispus med resten af nævningetinget, samt både forsvaret og anklager.

Man forventer at det udelukkende er for pengenes skyld, da de kræver hhv 10 og 15mio dollars i løbet af filmen, for at få den ene og anden dom. Men - Det viser sig at de har haft en skjult agenda lige fra starten, og den ene af siderne i sagen, står tilbage med en bitter støvle i munden!

Filmen synes jeg egentlig ret godt om, nok fordi det meste af filmen foregår i en retssal. Den type film kan jeg rigtig godt li! Denne er ingen undtagelse, trods det ikke er en film i den øvre klasse, og hverken i min top 10 eller top 50.. Men det er en god film, og hvis man er til lidt drama, er den klart et kig værd!