onsdag den 30. juni 2010

Calling Dr. Jones! Dr. Jones, Dr. Jones, wake up now!

Hell yeah!

Jeg er velsignet med en dejlig familie, og heriblandt en nevø, på 11 år! Andreas hedder han.. Og han har været så heldig at få lov at komme på besøg hos sin onkel (Mig)..

Så her sidder vi.. - Vi har mest brugt tiden på at spille Playstation.. Men lidt gåtur, og en bette is, er det blevet til :)

Hvad spiller vi så? - Han er jo kun 11, og der er temmelig mange af mine spil der slet ikke er egnet til en knægt som ham, og selvom han nok har forsøgt at plage mig nok til at spille Red Dead Redemption og GTA IV, så har vi nu holdt os til et andet, og også yderst underholdende spil...

LEGO: Indiana Jones 2: The Adventures Continue!

Det er fandme sjovt! Nu er jeg også ganske stor LEGO fan, men det her er virkelig bare skægt! Der er rigtig meget humor med i spillet.. Et eksempel er i starten af spillet hvor du finder dig selv fanget i et stort varehus, med en masse kasser.. I flugten ligger Indy til siden, og ser en isblok med Han Solo i.. Og for de der kender både Star Wars og Indiana Jones er det altså ret morsomt :D - I det første af LEGO Indiana Jones spillene bliver R2D2 også brugt som klods flere steder..

Nå.. Men du skal i LEGO: Indy 2 igennem de fire film, mere eller mindre, fordelt på 30 story levels.. Til det kommer 30 Skattelevels, 30 Bonuslevels og 6 SUPERbonuslevels..
Mestendels fiser du rundt med forskellige karakterer, der kan forskellige ting, og så løser du en masse puzzles. Der er ikke super meget kamp, men det der er, er nu ganske veludført, og nemt at lære at bruge.. Endnu en bette reference er der når figuren Mutt kæmper med sin svensknøgle, så benytter han samme teknikker som Jedis og Siths fra Star Wars.

I hele spillet er ALLE omgivelser i LEGO.. Du kan tydeligt se at det er LEGO klodser som alt er bygget op omkring.. Ilden er de ildklodser man bruger til drager IRL, ligesom mønterne i spillet er de små runde 1x1'ere.. Det er noget morsomt lige at sidde og kigge, og det giver da også inspiration, skulle man en dag få et flip og købe en masse klodser..

Spillet er MEGET velegnet til to personer, og faktisk en af de mest vellykkede til PS3 jeg har prøvet.. Det er sjovt, der er trophies, det er hyggeligt, og rammer voksne såvel som børn, omend jeg må indrømme at Andreas tydeligt viser at han stadig besidder den fulde LEGO ånd, og kan se logik i lidt flere puzzles end jeg :)

mandag den 28. juni 2010

48 x 49 = 2352 / 112 = 21!!


Så kom det!
Red Dead Redemption

Der har vi det.. Trofæet for Red Dead Redemption.. Platintrofæet, that is!
Mange gode timer har jeg brugt i selskab med, hvad der med al sandsynlighed bliver årets spil..
Spillet er fyldt med mange gode karakterer, et fantastisk landskab, og en rigtig fed historie! Spillet er rigtig versatilt, og man kommer forbi både ko hyrdning, og store shootouts, og naturligvis klassiske dueller!

For at få platintrofæet, skal du først og fremmest igennem Single Player delen.. Det er freeroam, og ligesom fx GTA er der en storyline du skal følge.. Den kan du imidlertid følge når du har lyst, og du kan lave alt muligt andet også.. Spille poker, plukke blomster, skyde dyr.. Ja.. Lige hvad man har lyst..
Single Player delen er helt fantastisk.. Men ikke synderligt svær.. 30 timer, så var den på 100% (Sammenlignet tog det med 80 timer at nå 75% på Just Cause 2)

MEN!
Multiplayer delen er nu også ret stor! Her skal man skabe en karakter, og så er formålet at skaffe xp, så man stiger i level, unlocker nye våben, dyr at ride på og til sidst ender i level 50 som "Legend"... Det kan du gøre 5 gange, og så får du unlocked blandt andet et Zebra Æsel, og en Bison okse at ride på.. Du kan få de her xp ved at skyde andre spillere, skyde AIs, eller køre en af de 3 dicipliner.. Der er Free For All matches, hvor du spiller alle mod alle i forskellige modes. Gang Matches, hvor det er hold.. Og så er der netop kommet en Co-Op DLC som man kan score lidt på også, og hjælpes ad med forskellige missioner.
Det der giver hurtigst og lettest xp er dog at grinde de her Gang Hideouts.. De er også repræsenteret i Single Playeren, men er slet ikke så attraktive som i Multi Player..
Det bliver noget kedeligt i sidste ende, men hvis man fanger nogen som magter spillet, og som er underholdende mennesker, så er det nu faktisk ganske skægt..

I hvert fald nåede jeg her i aftes til Lvl 50, som udløste et sølvtrofæ, som endeligt udløste platin trofæet..

Det her spil er jeg overbevist om bliver årets spil.. Ikke fordi der ikke er kommet gode spil allerede, eller at dette er super meget hævet over disse. Ligeledes er der mange gode titler på vej, som også har potentiale.. MEN! - Red Dead Redemption har allerede solgt langt over 6 millioner kopier.. Det er MEGA hypet.. MEGA populært.. MEGA anmelderrost.. Og så har det alt det som GOTY skal have..

Imidlertid er jeg ikke uenig i den beslutning, der givetvis bliver taget. Det er et ret fantastisk spil.. Nu er jeg også stor fan af FreeRoam spil.. Og det her er helt klart blandt de bedste freeroam spil der er derude!
Yay!

Det var lige Red Dead indlægget.. Mon ikke der kommer en ny blog i løbet af ugen.. Det tror jeg vi satser på!
Hephey!

onsdag den 2. juni 2010

Fåreblok

Ligesom Fåreblog.. Som så ender som Fåreflok..

Det var nemlig hvad bitten og jeg så idag!
Og jeg ELSKER får! Det er det sjoveste, blødeste, rareste, og mest nuttede dyr i hele verden!
Bitten havde på forhånd lovet mig får i forbindelse med en indkøbstur vi havde besluttet at lave idag..
Vi købte ind i Føtex.. Jeg købte blandt andet ind til Svensk Pølseret, Millionbøf, Hakkebøf, Paprikagryde og så fik jeg også købt fire pakker Toffypops (De er på tilbud til 5,95kr)...
Efter indkøbsturen rendte vi ud til Bitten.. Hun var åbenbart ikke tilfreds med Føtex' udvalg, hvorfor hun købte ind i Fakta.. Her købte vi også.. pølser.. til Pølsemix (GUF!)..

Herfra gik vi så på skovtur! Her mødte vi får! Først måtte vi rundt om indhegningen, fordi bitten digtede et sekundært hegn.. Vi fandt en indgang, og her sker det sjove så...
Jeg går ind, men det vil bitten satme ikke.. Der står nemlig en vædder og bræger efter lammene, og hun er hunderæd for alt med horn.. Men nøj det var skægt..

Her er så det store bæst..

Vædderen trækker til sig, og vi får kigget på de her lam.. Og får.. De var søde, og lam er generelt nuttede med deres små brægen..

Her har vi så de søde basser.. Jeg kunne eje sådan et! Og en dag kommer jeg til det!

Vi begynder så at gå i retning af den anden ende af græsmarken, hvor så vi møder lidt flere får... Blandt andet et ganske fuldvoksent får.. I det hun ser os starter hun sammen med sine to børn et ordenlig galop i det der skal virke som imod os.. Jeg tænkte hun var sulten, og bitten går helt i panik og gemmer sig bag mig..- Ja får et får i fuld fart kan jeg jo stoppe -.-

Her er så fru stort får med lam og lammi

Da vi endelig kom hjem igen, så vi Kongen af Queens, og åd Pølsemix.. Åf.. Bitten er stadig super at bruge tid sammen med, trods vi ikke er kærester :)

Vi ses til næste blog.. Måske den bliver om Red Dead?

tirsdag den 1. juni 2010

Morten

Nu skal i alle høre om Morten..

Morten er en super fin fyr, og han har en rigtig stor force! Han har mange, men særligt en.. Han er rigtig dygtig til at lave mad!
Han har gjort det til sin passion at lære at lave maden som den bør! På gammeldaws facon! Han sværger til at stege alt i smør, og alt skal laves fra bunden.



Et eksempel var da han bød mig, og to andre på Æbleskiver engang i december.. Havde jeg budt på det, var der røget fryseskiver i ovnen, og så var alle glade.. Men Morten lavede det fra bunden. Og når jeg mener fra bunden, så er det helt fra bunden.. Dvs at kardemommen ikke kom fra en pose, eller et glas (Eller hvad fanden sådan noget kommer fra). Nænej.. Det blev sq stødt i hans morter!
Han hygger sig med at samle Le Creuset køkkenudstyr, så han har noget der minder om en hel rumdeler FYLDT med Le Creuset.. Wow!

Det eneste der mangler er at Morten opretter en blog! For så kan han nemlig dele opskrifter, og oplevelser med os andre..
Det ville være fantastisk, for der er rigtig meget at byde på..

Fx hans madplan for de næste dage...:

  • Paprikagryde m/ris
  • Hakkebøf m/løg og kartofler
  • Frikadeller m/kartofler og Tzatziki
  • Kyllingefrikadeller m/salat & brød
  • Millionbøf m/pasta
  • Lasagne
  • Citronkylling
  • Skindstegt laks m/kartoffel-lime fad
  • Græsk farsbrød m/salat
  • Salsamarineret kyllingefilet m/bulgursalat
  • Fiskefrikadeller m/rucola-citron salat
  • Løgsuppe
  • Cabillaud en papillote
Ikke dårligt, hva?
Så jeg synes vi alle bør opfordre ham til at lave en blog! Let's hear it!